Dansk – Det internationale sprog Ido

http://es.geocities.com/kanaria1973/sprogido.html

Det internationale sprog Ido

Det ville være meget nyttigt, hvis vi kunne tale eller korrespondere med folk fra andre lande på samme måde som med vores landsmænd. Men på grund af sproglige barrierer er dette ofte vanskeligt, om ikke umuligt.

Mange vil løse problemet ved at lære engelsk. Det er sandt, at engelsk er det mest udbredte sprog i verden, men det tager lang tid og sprogbegavelse at lære godt engelsk, og engelsk tales på ingen måde i hele verden.

Desuden er engelsk ikke et neutralt sprog, fordi det er modersmål for visse lande. For disse landes indbyggere er det selvfølgelig en bekvem løsning, at alle andre bare kan lære engelsk, men sagen stiller sig anderledes for dem der f.eks. har talt fransk fra de var små.

Derfor har FN 5 officielle sprog, og UNESCO har otte. EU har et tilsvarende antal, og bruger store summer på oversættelse og tolkning. Selv om engelsk og fransk er fremherskende i EU, forlanger tyskerne nu, at tysk anvendes oftere.

Anvendelsen af en bestemt nations sprog ville betyde enorme politiske og kulturelle fordele for det eller de lande, der har det valgte sprog som modersmål. Derfor kan denne løsning sjældent accepteres af andre lande, om end postvæsenet stadig bruger fransk som det officielle internationale sprog.

Løsningen må være at opfinde et neutralt sprog som Esperanto eller Ido. Et sådant sprog skal ikke erstatte de naturlige sprog (det ville være vandalisme) men fungere som bro mellem mennesker, der ellers ikke ville kunne kommunikere. På den måde kan vi mødes på halvvejen, uden at nogen af parterne har særlige fordele.

Det valgte sprog bør ikke være meget kunstigt. Ordforrådet skal baseres på eksisterende sprog (nogle sprog har mange ord til fælles, på trods af forskelle i stavning og udtale). Grammatikken skal være så enkel som mulig, uden alle de undtagelser og faste forbindelser, der overvælder en, når man vil studere et fremmedsprog.

Denne tanke inspirerede bl.a. pater Johann Martin Schleyer, opfinderen af Volapük, og lægen Louis-Lazare Zamenhof, skaberen af Esperanto, der i dag er det mest kendte af disse kunstsprog. Efter års praktisk erfaring blev der foreslået forskellige forbedringer.

For eksempel mente Zamenhof, at adjektiverne på Esperanto skulle have samme køn og tal som de substantiver, de lagde sig til, dvs. et adjektiv har 4 mulige endelser. Men som det vides fra engelsk og ungarsk, er det ikke nødvendigt, og det erkendte Zamenhof også senere. Men alligevel blev der af forskellige grunde ikke foretaget revisioner af Esperantos regler.

Det var på grundlag af forbedringer som disse, at en gruppe sprogforskere og videnskabsmænd udviklede Ido. Komiteen omfattede den danske professor Otto Jespersen og den franske matematiker og filosof professor Louis Couturat. De tog det bedste fra Esperanto og en tilsvarende konstruktion, Idiom Neutral, og udviklede et sprog som med stor sikkerhed er det letteste i verden og samtidig det mest præcise.

En anden forbedring havde Zamenhof selv påpeget som logisk og praktisk. På Esperanto var ord for mennesker eller dyr (som ”skuespiller” eller ”løve”) maskulinum, og hunkønsformen blev afledt med en endelse. Senere foretrak Zamenhof en ændring som desværre ikke blev gennemført, nemlig at gøre disse ord til fælleskøn og så danne såvel hankøns- som hunkønsformen med de relevante endelser.

Esperanto-bevægelsen har med stor entusiasme gjort meget for at udbrede tanken om et neutralt internationalt sprog. Men om end næsten alle har hørt om Esperanto, og skønt det er forholdsvis let at lære, er mange blevet afskrækket af accent-tegnene over bogstaverne og forskellige unødvendige komplikationer, selv om selve tanken er tiltrækkende. Ido fungerer der, hvor Esperanto ikke slår til.

De, som har prøvet Ido ved, hvor godt det er at kunne koncentrere sig om det man vil udtrykke uden samtidig at behøve at spekulere over, hvordan det skal siges.

Så meget om teorien, men hvordan fungerer det i praksis? I talrige lande har der været afholdt møder for folk, der taler Ido, hvor man har konstateret, at ideen virkelig fungerer i praksis.

Der findes mange publikationer på eller om Ido, herunder ordlister og grammatikker for folk med forskellige modersmål, lige fra svensk til japansk. Der er til og med skrevet en hel del poesi på Ido, bl.a. et vidunderligt komisk helte-epos (La Serchado de Andreas Juste). En hel lille verden venter på at blive opdaget af enhver, som vil gøre den lille indsats at sætte sig ind i dette enestående sprog.

At bruge sproget er selvfølgelig en hobby i sig selv, samtidig med at man bidrager til en større forståelse på verdensplan.

Yderligere information:

Detaljerede oplysninger om bøger om eller på Ido fås hos Ido Book Service. Den frivillige bevægelse til fremme af dette sprog er selvfølgelig international, og Ido-bøger findes på mange modersmål. Foruden de nationale foreninger er der en international organisation, som udgiver tidsskriftet “Progreso”. For at komme i kontakt med Ido-brugere, kan man skrive til en af nedenstående repræsentanter:

1 Comment

  1. vieneed said,

    Veldig god historie

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: